Traditionelt VVS- og blikkenslagerarbejde udgør fortsat en central del af forretningsområdet for Brøndum A/S. I årenes løb har firmaet udført en række større VVS-entrepriser i forbindelse med bolig-, institutions., administrations- og industribyggeri.


Hovedparten af installationerne udføres efter traditionelle principper, men udvikling af nye installationstyper og mere komplicerede anlæg har betydet nye arbejdsopgaver. Eksempelvis kan nævnes CTS-anlæg, hvor overvågning, driftskontrol og fejlmelding sker via computerbaserede anlæg, der overvåger samtlige anlæg.

 
 

  Renovering af ældre boligbyggeri udgør en væsentlig del af Brøndum A/S´s aktiviteter,
idet der i en stor del af den ældre boligmasse er behov for modernisering
af såvel toilet- og badeforhold som vand- og varmeinstallationer, således at disse lever op til nutidens krav.